Kommunernes klimaindsats understreger energieffektivitet som en reel og vigtig klimastrategi
Der er travlhed i kommunerne, der både skal levere på energisparekrav, energieffektiviseringsdirektiv, bæredygtig udvikling og Danmarks klimamål. En stor opgave, hvor de forventes at forbedre den bæredygtige udvikling gennem klimavenlige, gangbare løsninger og implementere teknologier til understøttelse af deres grønne initiativer og målsætninger. De skal koordinere og samarbejde med øvrige kommunale og statslige niveauer, private virksomheder og borgerne. Det kræver både finansiering, kapacitet og kompetencer.
I EnergiData arbejder vi tæt sammen med de danske kommuner i deres bestræbelser på at levere på deres klimapolitik, specifikt på deres arbejde med energieffektivitet. I årevis har vi set og støttet danske kommuner i deres arbejde for at etablere den nødvendige indsigt i deres ressourceforbrug, så de kan realisere deres grønne målsætninger med data, besparelser og dokumentation. Vi har understøttet dem med implementering af digital energiovervågning og -forvaltning, samt kapacitet hvor de selv mangler hænder og kompetencer. Ambitionen om et CO2-neutralt samfund i 2050 kræver gennemgribende forandring, og her tager kommunerne en afgørende rolle i denne proces med deres lokale erfaring og ekspertise.
Energieffektivisering skal reducere CO2 udledningen fra den kommunale bygningsmasse
Med ansvar for cirka 31 millioner kvadratmeter bygningsmasse er kommunerne landets største bygningsejer. Andelen af CO2-udledning fra kommunernes bygninger kan variere afhængigt af specifikke forhold i hver kommune, som størrelsen af bygningerne, deres energiforbrug og energikilderne. Men ens for alle gælder det, at bygninger generelt er en væsentlig kilde til CO2-udledning på grund af opvarmning, køling, belysning, vandforbrug og andre energikrævende aktiviteter i driften.
Bygninger i det offentlige, herunder kommunale bygninger, står typisk for en betydelig del af energiforbruget og dermed også CO2-udledningen. Kommunernes bygningsmasse, som inkluderer skoler, idrætshaller, kontorer, institutioner og andre faciliteter, kan udgøre op mod 30-40% af deres samlede CO2-udledning.
Denne andel understreger vigtigheden af energieffektivisering i kommunale bygninger som en strategi for at reducere CO2-udledningen. Tiltag som energirenoveringer, installation af energieffektive systemer til digital energiforvaltning og overgang til grønne energikilder har stor indflydelse på at mindske denne andel.
Som nævnt indledningsvist har kommunerne været i gang i årevis, bl.a. deres engagement i energieffektivitet gennem digital energiforvaltning. Ifølge en undersøgelse foretaget af EnergiData anvender 91 ud af 98 kommuner digital energiovervågning i en eller anden form. Dette viser, at kommunerne er foran mange andre sektorer i deres indsats for at reducere energiforbrug og CO2-udledning.
Digital energiforvaltning holder styr på energiforbruget og klimaregnskabet
Digital energiforvaltning gør kommunerne i stand til at sætte ambitiøse mål, og effektivt og automatiseret at indsamle forbrugsdata. Med deres generelt store udbredelse af energiovervågning har de forudsætningen for at arbejde målrettet med CO2-udledning. Men overvågning alene leverer ikke besparelser. Det er EnergiDatas erfaring, at de kommuner der enten selv har en centralt dedikeret rolle til at arbejde analytisk med deres data, eller har outsourcet opgaven til vores energirådgivere, har den bedste eksekvering af de energibesparende tiltag. Med andre ord – det er altså en kombination af klimastrategi og proaktiv energiovervågning med evnen til hurtig handling, der fører til de største besparelser og reduceret miljøbelastning.
Af de 91 kommuner med energiovervågning har EnergiData en markedsandel på 35%. Det giver EnergiData solide erfaringsdata og et væsentligt afsæt i samarbejdet, hvor vi indgår indirekte eller direkte i kommunernes indsats.
Digital energiforvaltning i praksis
Energispild i kommunale bygninger kan koste dyrt, hvis ikke det opdages. En ejendom i MinEnergi2 har tilknyttet en alarm, der advarer ved uhensigtsmæssigt forbrug. Kommuner med målerservice eller full service support har alarmer tilknyttet der overvåges proaktivt af Energidatas support & service-afdeling.
Kommuner der har investeret i EnergiDatas EMS-platform MinEnergi2, kan samtidig udnytte deres allerede digitaliserede dataopsamling til at automatisere deres klimaregnskab, hvor kommunens klimabelastning opgøres I GHG-protokollens scope 1, 2 og 3, der giver et CO2 tal for deres samlede forbrugs-baserede klimabelastning indenfor vand, energi og affald. En automatiseret proces der letter arbejdsbyrden betydeligt, og samler hele deres energiforvaltning på én platform.
Energieffektivisering en af de mest omkostningseffektive og umiddelbare metoder til at nå vores fælles klimamål, og kommunernes arbejde med energieffektivitet i deres bygninger er afgørende for at nå målet om et CO2-neutralt samfund i 2050. Deres relative udbredelse af digitale løsninger til energiovervågning, herunder MinEnergi2, gør at de fortsat reducerer deres miljøpåvirkning og leverer en væsentlig erfaring til ”fællesskabet” i, hvordan digitalisering giver en klimastrategi som energieffektivisering vinger.
Læs mere om hvordan vores EMS-platform hjælper kommuner med energieffektivisering.
Hvad siger kommunerne om EnergiData?
MinEnergi2 giver os forudsætningen for at arbejde målrettet. Det giver os de nødvendige data, som gør at vi kan agere i forhold til, hvad der skal til for at nå de mål vi har sat i vores klimaplan.
Lejre Kommune
Download brochure
Læs mere om energieffektivisering med MinEnergi2. Til gavn for både regnskabet og klimaet.
Book en demo
Vi viser jer mulighederne og potentialerne i at effektivisere jeres energiforbrug.