EnergiData bliver medlem af interesseorganisationen SYNERGI
”SYNERGI er en vigtig platform for branchens fælles mærkesager, hvor vi med vores medlemskab gerne vil være med til at skubbe på digitalisering som en vej til i sidste ende at bidrage til et smartere og mere effektivt energiforbrug”. Morten Dysted Dahl, Administrerende Direktør, EnergiData
SYNERGI er en dansk interesseorganisation, der arbejder aktivt for at Danmark reducerer sit energispild. De har skabt et netværk på tværs af energiens værdikæde, hvor virksomheder sammen arbejder for ét fælles mål – vi skal energispild til livs. En vision EnergiData nu har tilsluttet sig, som seneste medlem i organisationen.
EnergiDatas rolle i denne ”energiens værdikæde” er først og fremmest data
Data på energiforbruget i ejendomme, som stadigt står for 40% af vores samlede energiforbrug og CO2-udledning. De er en del af problemet, og derfor også en del af løsningen. Energieffektivisering er en del af svaret.
”Vores data på digital Energi Management på tværs af tusindvis af bygninger fortæller os, at forbruget i eksempelvis en produktionsvirksomhed, en detailkæde eller kommunale bygninger ofte kan reduceres helt op til 20-30%. Nogen mere, nogen mindre. Men det er åbenlyst, at får virksomhederne kontrol over deres energidata, så er der store gevinster at opnå. Ikke kun for virksomhedernes økonomi og ressourceanvendelse, men i særdeleshed også i forhold til at kunne leve op til dokumentation og rapportering til deres klimaregnskaber”, siger EnergiDatas administrerende direktør Morten Dysted Dahl, og fortsætter:
“Hvis alle virksomheder implementerede digital energiledelse (Energi Management), vil det være et politisk trumfkort mod vores fælles mål mod et klimaneutralt Danmark, hvor første milepæl skal nås om blot 7 år. ”
Energi Management som en klima-differentiator
I en nær fremtid, er energi, bæredygtighed og klima noget vi skal kunne måle på. Vores teknologi har en central plads i de såkaldte SmartBuildings og giver virksomheder en ny forudsætning i den grønne omstilling. De får indsigt i deres energidata og forbrug, hvilket er fundamentet for at skabe besparelser og effektivisere, og sætte nye mål for deres bæredygtighedsstrategi. Og samtidig får de dokumentation til deres bæredygtighedsrapportering, og ”compliance” til eksempelvis det nye EU rapporteringsdirektiv CSRD.
”Virksomhederne rammes i stigende grad af stor usikkerhed og krav fra deres omverden i forhold til brug af energi. Vi arbejder hver dag for at udvikle vores teknologi i en retning, der giver dem fuld understøttelse inden for hele spektret af energiforbrug. Vi ønsker at tage en vigtig position i landskabet omkring klimarapportering, som vi i øjeblikket investerer meget i,” siger Morten Dysted Dahl, og fortsætter:
”Lige om lidt rammes 50.000 virksomheder i EU direkte af CSRD rapporteringsdirektivet, med et krav om at de skal samle og dele data på bæredygtighedsområdet. Og i næste led rammes alle andre, indirekte, af de store virksomheders behov for dokumentation og data. Vores mål er; at give virksomhederne de værktøjer de har brug for, for at kunne leve op til disse fremtidens idealer. Bane vejen for energieffektivitet som en klima-differentiator, og reduceret CO2-udledning som reel klima-KPI. Og endelig, at styrke virksomhedernes evne til at sætte klima-mål og leve op til regulative forpligtelser – med dokumentation og rapporter i én automatiseret handling.”
Klimakampen er i høj grad en fælles kamp. Verdensmålene er vores fælles plan. Og så er der organisationer som SYNERGI der samler virksomheder, i et fælles arbejde og indsats for at Danmark når vores 2030 mål om at begrænse sine CO2-udledninger med 70%. Vi ser i EnergiData frem til at blive en del af den indsats.
Om EnergiData
EnergiData har været en frontløber indenfor Energi Management og har arbejdet for energibesparelser i danske virksomheders bygningsmasse siden 1995. Det gør vi stadig, og vi arbejder hver dag for at Danmark og verden får mere ud af mindre med vores EMS-platform til energieffektivisering. Vi ønsker at skabe værdi for samfundet og fremtiden, ved at levere en løsning og en vej, der understøtter og muliggør overgangen til en grøn fremtid.
EnergiData er en dansk SaaS virksomhed, der leverer EMS-platformen MINENERGI2 i PropTech segmentet i både Danmark og Internationalt. Vi er en selvstændig virksomhed, under ejerskab af energi-selskabet OK.
Vil du vide mere om samarbejdet, eller om EnergiDatas bidrag til “energiens værdikæde”? Kontakt Inger Vinther Veber på invv@energidata.dk