EnergiData modtager Børsens Gazelle Award 2024
Vi er stolte af at kunne dele, at EnergiData netop har modtaget den prestigefyldte Børsens Gazelle Award 2024.
Denne anerkendelse markerer Energidata som en af de hurtigst voksende virksomheder i Danmark. En bedrift, der kun opnås gennem dedikeret indsats, innovation og stærke partnerskaber. Gazelle-prisen er en hyldest til vores vedvarende vækst, vores engagement i den grønne omstilling, og vores fokus på at levere fremtidssikrede energiløsninger til både privat og offentlig sektor.
“At modtage en Gazelle Award gør os enormt stolte, fordi den bekræfter den succes, vi har opnået gennem de seneste års transformative indsats i udviklingen og udbredelsen af vores teknologi, i Danmark og Internationalt. Ingen kommer sovende til vækst, og derfor er en sådan bekræftelse også vigtig for vores team og bagland, der har leveret denne vækst”
Morten Dysted Dahl
CEO, EnergiData
Med Gazelle-titlen for 2024 fortsætter vi i EnergiData vores rejse mod at understøtte vores loyale kunder til at energieffektivisere deres bygninger og forretning, og sætte mål for en grønnere og mere effektiv fremtid. Vi arbejder videre mod fortsat vækst og for vores bidrag til den grønne omstilling gennem vores teknologi.
Hvad er en Gazelle-virksomhed?
Børsens Gazelle Award gives hvert år til virksomheder, der har oplevet markant vækst over en fireårig periode. Disse virksomheder skal minimum have fordoblet deres omsætning eller bruttofortjeneste i perioden og demonstreret evnen til at vækste bæredygtigt og konsistent.