Jyske Bank

Jyske Bank arbejder med ansvarlige aktiviteter med energieffektivisering og bæredygtighed.

For Jyske Bank handler det om at implementere en klimastrategi, der gør banken til en rollemodel, der på flere niveauer bidrager til den samlede klimaindsats. Alle skridt tæller, og under den overskrift arbejder Jyske Bank med bæredygtige tiltag i deres forretning.

Jyske Bank har arbejdet med energieffektivisering i over 20 år, og de har siden 2019 brugt MinEnergi2 med servicekonceptet Full Service som et vigtigt værktøj på rejsen.

Det er vigtigt for Jyske Bank at arbejde med bæredygtighed. Data om CO2-udledning er generelt vigtige for banken, da de årligt rapporterer om bæredygtighed, hvor opgørelser af ESG-nøgletal indgår.

Et andet initiativ er, at Jyske Bank ønsker at udligne deres CO2-udledning fra elektricitet, varme og kørsel i bankens biler ved at producere vedvarende energi fra bankens vindmølle på Hirtshals havn.

“Vi søgte et system der var full service, for vi må erkende, at vi ikke længere selv har tid til at vedligeholde data. Vi har en tryghed i, at der nogle der sidder og monitorerer systemet bagved. Det virker fremtidssikret”

Jan Almosetoft 
Energiansvarlig 

Udfordring

Jyske Bank har haft et energiovervågningssystem i de seneste 20 år. Udfordringen var, at de selv skulle stå for alt vedligeholdelse og opdage fejl og manglende valide data. Denne del af energiovervågningen har de ikke længere tid til, og derfor opstod behovet for hjælp udefra.

Et andet vigtigt behov er data om CO2-udledning til den årlige bæredygtighedsrapport, hvor Jyske Bank opgør deres ESG-nøgletal. Der er særligt fokus på opdeling i scope 1, 2 og 3 i GHG-protokollen.

Løsning

Jyske Bank bruger i dag MinEnergi2 til at overvåge deres bygningsmasse og trække data om CO2-udledning til deres årlige rapportering om bæredygtighed, hvor ESG-nøgletal opgøres. CO2 spiller en vigtig rolle i forhold til miljødata, og Jyske Bank opgør deres scope 1, 2 og 3. I MinEnergi2 kan man opgøre scope 1 og 2 på elektricitet, fjernvarme og naturgas.

Jyske Bank er Full Service-kunde hos EnergiData, hvilket betyder, at de også får overvågning og rådgivning om indsatsområder som en del af løsningen og samtidig den tryghed, der ligger i, at energieksperter monitorerer det bagvedliggende system.

Jyske Bank har i første halvdel af 2023 opsat 220 kW solcelleanlæg på den fløj med det højeste elforbrug på Hjemstedet i Silkeborg. De planlægger at opsætte yderligere 400 kW på Hjemstedets andre tage samt en anden lokation i Silkeborg inden sommeren 2023. Ønsket om en grønnere profil samt højere elpriser gjorde, at banken besluttede at opsætte solcelleanlæggene. Data bliver en del af MinEnergi2, og skal naturligvis indgå i klimaregnskabet, så de kan dokumentere det lavere elforbrug fra nettet.

Resultater & gevinster

Der er åbenlyse økonomiske og klimamæssige fordele ved at arbejde med energieffektivitet i bankens ejendomme, bl.a. kan banken ved at opgøre deres eget CO2-forbrug trække på erfaringerne i dialogen med kunderne og rådgive dem i en grøn retning. Andre konkrete gevinster er:

Optimering af varmeanlæg: MinEnergi2 er særlig anvendelig i fyringssæsonen, hvor den energiansvarlige bruger data fra platformen til at sikre optimal drift af varmeanlæggene.

Afgiftsrefusion på el: Data fra elmålerne bliver året rundt brugt til månedlig afrapportering for afgiftsrefusion.

Klimarapportering: Jyske Bank bruger data fra klimaregnskabet i MinEnergi2 til at opgøre deres forbrug i scope 1, 2 og 3. Her er det særligt scope 1 og 2 på elektricitet, fjernvarme og naturgas, der er i fokus.

Kunde profil
JYSKE BANK

Branche
Banker

Deres EMS løsning
MinEnergi2, Klimaregnskab, Full Service-abonnement

Kunde siden
2019

Bygningsanvendelse
Kontorbygninger og afdelinger

Antal bygninger 
Bygningsmasse: 130 bygninger

Antal målere
488 fjernaflæste målere
58 manuelle  

Energiform
Fjernvarme, el, vand, naturgas

Vedvarende energi / solceller
Vindmølle i Hirtshals og planlagt 620 kW i 2023

Download case

Se video case

Vi kan også hjælpe dig

Partner login