Sparekassen Danmark
Samarbejdet med EnergiData understøtter strategiske valg i forhold til energioptimering.
Sparekassen Danmark tænker bæredygtighed og sund fornuft ind i handlinger og valg. Sparekassen Danmark blev en realitet i 2021, da Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel valgte at fusionere.
Sparekassen Danmarks eget CO2-aftryk fremkommer hovedsageligt ved energiforbrug i bygninger og i biler, og derfor arbejder de med en strategi- og handlingsplan for reduktion af CO2-aftrykket på disse områder frem mod 2025. Ved renovering af eksisterende bygninger og etablering af nye filialer, stiller Sparekassen Danmark ligeledes krav om, at der indtænkes energibesparende og miljørigtige løsninger.
Sparekassen Danmark bruger MinEnergi2 til løbende at analysere bygningernes energiforbrug for det videre arbejde med energitiltag og energibesparende løsninger. Det ses blandt andet ved, at Sparekassen i 2021 havde 22 ladepunkter til el-biler. I 2022 igangsatte de etablering af yderligere 10 ladepunkter, så de i alt får 32 ladepunkter.
“Vi forventer, at alle Sparekassens afdelinger er en del af MinEnergi2 i 2023, så energiforbruget i alle afdelinger bliver en del af samarbejdet.”
Lars Dam Ibsen
Afdelingschef
Udfordring
I 2023 er målet at igangsætte analyser af domicilejendomme. Sparekassen har nemlig et ønske om at reducere CO2-udledninger på bygninger, reducere brug af flyrejser og optimere kørsel. Det kræver en aktiv indsats med blandt andet energiovervågning for at opnå dette mål.
Løsning
Sparekassen har en aftale med EnergiData om overvågning af energien i flertallet af sparekassens afdelinger i forhold til el, varme og vand. Med MinEnergi2 kan de se målinger, priser, forbrug og meget mere.
Opgørelse af forbrugsdata med EnergiDatas løsning: Sparekassen bruger EnergiDatas klimaregnskab til at opgøre CO2-udledningen fra sparekassens eget forbrug på el, vand og varme for et kalenderår. EnergiDatas klimaregnskab følger GHG-protokollen og forbruget bliver automatisk inddelt efter scope 1, 2 og 3.
Effektivt alarmsystem: Stop for løbende toiletter og sluk for ventilationsanlæg i weekenden er på dagsordnen. Hvis der er et toilet, der løber, kommer der en advarsel direkte til den ansvarlige. Ligeledes får den ansvarlige en notofikation, hvis f.eks. et ventilationsanlæg er tændt uden grund.
God afkøling er vigtigt: Der er meget fokus på, at varmeanlægget i en afdeling også skal sikre en god afkøling. Det optimale er, at der er en afkøling af fjernvarmevandet på 30 grader. MinEnergi2 har et modul udviklet alene til det formål at følge afkølingen, så sparekassen undgår en straf fra forsyningen, men også sikrer, at varmen bliver udnyttet optimalt.
Resultater & gevinster
Fusionen mellem Jutlander Bank og Sparekassen Vendsyssel har betydet, at mange bygninger med forskellige tekniske installationer skulle samles i en Facility Management afdeling.
Et samlet overblik: Ved at koble alle Sparekassens bygninger op på MinEnergi2 er der etableret et fælles udgangspunkt for optimal drift og bygningerne kan sammenlignes på tværs af forbrug.
Fokus på ventilationsanlæg har givet gevinst: Ved at installere bimålere ved ventilationsanlæg har det været muligt at bruge standbyanalysen i MinEnergi2 til at se, om de dyre anlæg er tændt, selvom behovet ikke er der.Data har være afgørende for at kunne handle målrettet og stoppe energispild.
Nøgletalsanalysen afslører varmesyndere: Hvis en afdeling skiller sig ud med et særligt højt nøgletal på varmen, har installation af Danfoss ECL 310 til varmestyring og dataopsamling til MinEnergi2 vist sig at være effektiv, men er også en fordel for aktivering af sommerstop på varmeanlægget.
Kunde profil
SPAREKASSEN DANMARK
Branche
Banker
Deres EMS løsning
MinEnergi2, Klimaregnskab, FullService-abonnement
Kunde siden
2021
Bygningsanvendelse
Kontorejendomme og administration
Antal bygninger
Bygningsmasse: 60 bygninger
Antal målere
267 fjernaflæste målere
15 manuelle
Energiform
Fjernvarme, el (ventilation), vand
Elladepunkter
32 i Vrå, Aars og Hobro