Kaj Madsen Fjelstrup A/S 

Kaj Madsen er en dansk transportvirksomhed og en af de største leverandører af mad-transport i Europa.

De er specialiseret indenfor international transport af temperatur-følsomme varer, hvor transporten optimeres og overvåges på tværs af Europa, hvor de bruger deres egne lastbiler gennem hele transporten.

Kaj Madsen driver en moderne forretning med teknologi til overblik, drift og effektivisering af deres flåde. De har direkte satelit til alle enheder og har et flådestyringssystem, der leverer data til MinEnergi2 automatisk.

Med MinEnergi2 automatiserer de den tidligere manuelle proces omkring aflæsning af målere og overblik over forbrug fra energi-selskabernes fakturaer. EnergiData etablerer fjernaflæsning, så de fremadrettet får valide data på forbrug og CO2-udledning, og compliance til CSRD-direktivet, så de kan understøtte deres kunders behov for valide data til deres klimarapportering.

Udfordring

Udfordringerne der ledte til investering i et EMS (Energy Management System) var først og fremmest et manglende overblik over energiforbruget i hele forretningen, men også indsigt i, hvor i forretningen der var fejl eller et uhensigtsmæssigt forbrug.

Samtidig bliver de som transportør underlagt en række nye klimakrav, herunder det nye CSRD-direktiv, som gør at Kaj Madsens kunder efterspørger data på CO2-udledningen forbundet med de transporter de har købt.

Derudover havde de brug for valide data og en automatiseret proces til deres egne klimaregnskaber.

Løsning

Fjernaflæsning etableres og giver en samlet registrering af alt forbrug i Minenergi2, på tværs af forretningen. Løsningen løfter 3 forretningskritiske områder. Energi, grønne regnskaber og understøttelse af deres kunder med CSRD compliance-forpligtelser.

De får overvågning, analyser, forecast og rapporteringsredskaber, og alarmer opsættes til at sikre rettidig handling ved fejl og lækager.

Systemet leverer et komplet CO2-regnskab.

Integrationer
MinEnergi2 henter forbrugsdata fra deres flådestyringssystem.

Kaj Madsen køber brændstof fra en række leverandører, herunder også OK som leverer data direkte til MinEnergi2.

Resultater & gevinster (forventede)

Overblik over, og indsigt i, deres samlede forbrug på tværs af bygninger, biler og forbrugsadfærd giver dem evnen til at handle på fejl og overforbrug, effektivisere energi og ressourcer, samt realisere deres besparelsespotentiale og efterfølgende dokumentere dem til egne klimaregnskaber.

Automatiserede arbejdsgange sparer tid og ressourcer: Digital energiovervågning betyder at data registreres automatisk ved fjernaflæsning, som valideres og omregnes til CO2, så de sparer excelark og arbejdstimer, når de skal udarbejde deres klimaregnskab, eller videregive CO2-data til deres kunder.

Besparelser i kroner & øre og CO2-udledning: Gennem energieffektivisering af deres forbrug.

Transparens og indsigt i forbruget: Transparens og indsigt i forbruget, giver Kaj Madsen en ny forudsætning for at skabe besparelser og effektivisere og sætte nye mål for både økonomi og bæredygtighed.

Digital fjernaflæsning giver valide data: Samtidig elimineres risikoen for menneskelige fejl. Det er en forretningskritisk egenskab, idet deres kunder skal kunne stole på rigtigheden af deres transport-data og vidererapportering om CO2-udledning.

Kunde profil
Kaj Madsen Fjelstrup A/S

Branche
Transport

Deres EMS løsning
MinEnergi2, Klimaregnskab, Abonnement TBD

Kunde siden
Februar 2023

Bygningsanvendelse
Lager, kontor og vognpark med lastbiler, trucks og trækkere

Antal bygninger og køretøjer 
Bygningsmasse: 7 bygninger 
1.100+ antal køretøjer 

Antal målere
16 energimålere
500 brændstofmålere 

Download case

Vi kan også hjælpe dig

Partner login